AI-adopsjon i danske SMB-er: Hva de nye dataene betyr for strategien

Adgangen til kunstig intelligens blandt danske virksomheder har udviklet sig hurtigere det seneste år end på noget andet tidspunkt siden Statistisk Danmarks begyndelse med at måle det. Den 15. september 2026, Nye tal rapporteret af Ritzau Det viste sig, at 59 procent af de danske virksomheder med ti eller flere medarbejdere nu bruger mindst én form for kunstig intelligens, op fra 42 procent i 2025 og 15 procent i 2023. Den følgende dag offentliggjorde Danmarks Nationalbank en analyse af, hvad denne udvikling betyder for ansættelser. Samlet set giver de to udgivelser et nyttigt, evidensbaseret billede af, hvor AI bevæger sig hen for mindre virksomheder, og hvad det kræver af deres strategi.

Hvad de nye tal for AI-implementering viser

Ifølge Statistik Danmark, 88 procent af virksomheder med over 250 medarbejdere brugte mindst én AI-baseret teknologi i 2026, sammenlignet med 55 procent af virksomheder med 10 til 49 medarbejdere. IT- og mediebranchen er førende med 89 procent af virksomhederne, der bruger AI. De teknologier, der blev talt med, inkluderer tekstanalyse, tale-til-tekst, billed- og videoproduktion samt arbejdsprocesautomatisering. Statistikken fra Denmark oplyser, at en kategori for generativ AI, der skaber billeder, video og lyd, blev tilføjet i 2025, så sammenligninger fra år til år bør læses med denne ændring i tankerne.

Forskellen mellem store og små virksomheder bliver mindre, men den er ikke lukket helt ned. For halvandet år siden var billedet meget anderledes: I en pressemeddelelse fra den 12. marts 2025, Statistikken fra Danmark rapporterede At kun 25 procent af virksomheder med 10 til 49 ansatte brugte AI i 2024. Blandt virksomheder, der havde overvejet AI, men ikke implementerede det, pegede omkring 80 procent på manglende viden eller ekspertise som en barriere. Dækningen fra september 2026 tyder på, at barriererne ikke har ændret sig meget. Virksomhedsorganisationer, som Ritzau citerer, nævner utilstrækkelige medarbejderkompetencer, videnkløfter og mangel på tid som de vigtigste hindringer.

AI ændrer måden, hvorpå virksomheder ansætter, men ikke måden, hvorpå der arbejdes på.

Den 16. september 2026, Danske Nationalbank Publikerede en analyse på virksomhedsniveau, der kombinerer Statistisk Danmarks data om brug af kunstig intelligens med registerdata om beskæftigelse og lønninger. Dens centrale konklusion er, at danske virksomheder ansætter færre nye medarbejdere efter de starter med at bruge kunstig intelligens end sammenlignelige virksomheder, der ikke gør det. Effekten er koncentreret blandt yngre medarbejdere og personer med højere uddannelsesniveau, mens lønningerne ikke er blevet påvirket. Den centrale bank understreger også, at der endnu ikke er nogen klare tegn på en effekt på den samlede danske beskæftigelse, at folk, der tidligere ville være blevet ansat af virksomheder, der bruger kunstig intelligens, har fundet job andre steder, og at den ikke forventer, at beskæftigelsen falder i løbet af de kommende år.

Ikke alle læser dataene på samme måde. I en Analys i september 2026, konfederationen af danske industrier (DI) fandt, at virksomheder, der anvendte kunstig intelligens, systematisk oplevede en omsætningsvækst på omkring 6,5 procent fra 2021 til 2025 sammenlignet med sammenligningsvirksomheder, med den største forskel på 8,5 procent blandt virksomheder med færre end 20 ansatte. DI fandt også, at beskæftigelsesvæksten i disse virksomheder steg i takt med omsætningen, og bemærker, at dette betyder, at der endnu ikke er klare tegn på, at kunstig intelligens har øget produktiviteten. En vicedirektør fra DI fortalte A4 Medier Den 16. september 2026 bør centralbankens analyse ikke opfattes som bevis for, at kunstig intelligens medfører tab af arbejdspladser. De to analyser anvender forskellige metoder og besvarer forskellige spørgsmål, så de bedst kan læses side om side i stedet for som en konkurrence.

Hvorfor det er vigtigt for en lille virksomhed

For ejere og ledere af mindre virksomheder er det vigtigste budskab, at kunstig intelligens bliver en normal del af den måde, danske virksomheder opererer på. Når mere end halvdelen af virksomheder med 10 til 49 ansatte bruger en eller anden form for kunstig intelligens, bliver det ikke længere en differentiator i sig selv. Fordelene vil snarere komme fra, hvordan kunstig intelligens anvendes i specifikke processer, hvordan den styres, og hvordan den passer ind i virksomhedens overordnede vækstplan.

Resultaterne vedrørende ansættelser er også vigtige. Hvis virksomheder, der bruger kunstig intelligens, ansætter færre junior- og højtuddannede medarbejdere, bør små virksomheder nøje overveje, hvilke roller de har brug for i løbet af de næste to til tre år, hvordan de vil uddanne de medarbejdere, der allerede er på holdet, og hvordan de vil fortsætte med at udvikle fremtidige talenter. En arbejdsstyrkeplan, der forudsætter, at gårsdagens kombination af roller ikke passer til en virksomhed, der i det stille automatiserer dele af sin administration, analyse eller indholdsarbejde.

Endelig udvikler bevisgrundlaget for resultaterne sig fortsat. DI's tal peger på en sammenhæng mellem systematisk brug af kunstig intelligens og vækst, men hverken DI eller centralbanken hævder, at kunstig intelligens alene forklarer denne vækst. En lille virksomhed bør derfor betragte kunstig intelligens som en investering, der kræver klare mål og opfølgning, og ikke som en garanteret afkast.

Praktiske næste skridt

Et fornuftigt udgangspunkt er at kortlægge, hvor tiden i virkeligheden bruges i virksomheden i dag. Repeterende opgaver inden for salg, kundeservice, økonomi og rapportering er ofte de områder, hvor AI-værktøjer kan testes med begrænset risiko. Vælg én eller to af disse områder, definer, hvordan succes ser ud i form af sparetid, kvalitet eller responstid, og gennemgå resultaterne efter en fast periode, før man skal skalere yderligere.

Samtidig skal der indføres grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger. Det betyder at beslutte, hvilke værktøjer medarbejderne må bruge, hvilke data der må og ikke må indtastes i dem, og hvem der er ansvarlig for at kontrollere AI-genererede resultater. Spørgsmål om databeskyttelse og regulering er blandt de barrierer, virksomhederne har rapporteret om, og virksomheder bør få rådgivning, der passer til deres egen situation, hvor der er tale om personlige data eller regulerede aktiviteter.

Det er også værd at genoverveje den menneskelige del af planen. Overvej, hvilke færdigheder holdet skal have, hvordan man opbygger AI-kundskaber på tværs af roller frem for kun i én person, og hvordan rekruttering af juniormedarbejdere passer ind i det langsigtede perspektiv. At sammenkæde disse beslutninger med virksomhedens kommercielle strategi gør det nemmere at vurdere, hvad der fungerer.

Brenvard Fra s perspektiv

For Brenvard virksomhederne er tallene både positive og negative. På den positive side stiller flere mindre virksomheder sig nu over for spørgsmålet om, hvordan man kan bruge kunstig intelligens på en god måde i stedet for at spørge, om man skal bruge den. Dette er den slags praktiske spørgsmål, som vores strategiarbejde er bygget op omkring. På den negative side kan nogle af de rutinemæssige analyser og det første udkast til arbejde, som virksomheder tidligere har købt fra rådgivere, nu udføres internt med AI-værktøjer, så værdien, vi tilfører, skal afstedkommes ved vurdering, prioritering og opfølgning, i stedet for ved at udarbejde dokumenter. Nationalbankens resultater gælder også for os som arbejdsgiver: Som et lille team er vi nødt til at tænke over, hvordan juniorer opbygger erfaring, når opgaver på entry-level bliver mere og mere automatiserede. Vores opfattelse er, at virksomheder af vores størrelse får mest ud af kunstig intelligens, når den frigør tid til kontakt med klienter og kvalitetskontrol, ikke når den bruges til at skære i omkostningerne.

Sluttperspektiv

Tallene for september 2026 bekræfter, at kunstig intelligens er blevet et almindeligt erhvervsmiddel i Danmark, også blandt mindre virksomheder. Hvad de endnu ikke viser, er et klart produktivitetsgennembrud, som giver plads til velplanlagte virksomheder til at gå forrest. Brenvard works med startups og mindre virksomheder om netop denne type spørgsmål gennem sit Strategi- og rådgivningstjenester, Det hjælper dem med at forbinde teknologivalg til vækstplaner. For de fleste virksomheder er det næste skridt ikke et stort program, men en klar beslutning om, hvor AI skal understøtte virksomheden, og hvordan udviklingen skal måles.

Kilder

Ritzau via DKNyt – Danske virksomheder bruger i stigende grad kunstig intelligens (15. september 2026)
Danmarks Statistik – Digitalisering: Kunstig intelligens (2026)
Danmarks Statistik – Flere virksomheder anvender kunstig intelligens (12. marts 2025)
Danmarks Nationalbank – Virksomheder ansætter færre medarbejdere, når de begynder at bruge AI (16. september 2026)
Dansk Industri – AI-virksomheder har øget både vækst og beskæftigelse (september 2026)
A4 Medier – Dansk Industri: Kunstig intelligens koster ikke arbejdspladser (16. september 2026)
Version2 – Danske virksomheder bruger stadig mere kunstig intelligens: Men effekten på jobtallet udebliver (16. september 2026)